Prøv Zinfandelshop.Din genvej til de bedste og mest spændende Zinfandel-vine.

Nøje udvalgte zinfandel-vine

Vi vælger hver måned nye spændende zinfandel-vine til vores udvalg. Altid de mest spændende Zinfandels på lager.

Altid den samme lave pris

Vi holder priserne nede, så du får mest muligt for pengene. Hver gang du handler på Zinfandelshop.dk

Hurtig levering med GLS

Vi sender med GLS og du får som udgangspunkt altid pakken dagen efter, hvis du bestiller inden kl 15, på en hverdag.

Zinfandel - USA’s foretrukne drue har indtaget Danmark

Zinfandel er ikke kun en populær drue i Californien - det er også blevet en sværvægter herhjemme, hvor de danske forbrugere for alvor har fået øjnene op for druens enorme potentiale. Zinfandel er en mangesidet drue, hvorfor den bruges i et hav af forskellige vine med forskellige udtryk, hvilket hurtigt har gjort den til et populært valg i Danmark, hvor salgstallene er stødt stigende.  

Hvis USA skulle vælge en nationaldrue, ville det uden tvivl være Zinfandel. Zinfandel er først og fremmest en californisk drue, men inden for de seneste år, har druen fået en kæmpe opblomstring i Danmark, hvor den har fået en stor tilhængerskare. Og det forstår vi godt, for vine på Zinfandel er garant for en fyldig, tanninrig og intens rødvin.

Den mest plantede druesort i Californien

Zinfandel er uden tvivl den mest plantede drue i Californien, hvor terroiret er helt perfekt til dyrkning af druen. Faktisk findes druen ikke særlig mange andre steder, og siden druen første gang kom til amerika i 1829, har den været en favorit blandt vinavlere (og vin-drikkere). I dag anses Zinfandel-druen for at være den vigtigste drue i Californien.

Smagen af zinfandel

Zinfandel-druen bruges til mange forskellige typer af vine – lige fra de friske sommervine til de tunge, intense og lagrede rødvine. Zinfandel-druen bidrager typisk med en stor fylde og intensitet samt en god portion tanniner, hvilket er med til at gøre den særligt egnet til længere tids lagring. Vine på Zinfandel er som oftest mørke og kraftige, mens smagen kan variere fra det søde til det krydrede.

Siden 2005 har danskerne for alvor fået øjnene op for druens potentiale, hvorfor vine på Zinfandel er et af de mest populære valg blandt danske vinentusiaster

Nyeste tilføjelser

Februar 2018

— Valpolicella Ripasso D.O.C I Gelsi 2012
— Zenato, Rosso Veneto Parziale Appassimento 2013
— Valpolicella Ripasso Superiore DOP 2013

Dejlige frugtrige Zinfandels med masser af smag og fylde. Du bliver ikke skuffet over månedens favoritter.

Nøje udvalgte zinfandel-vine

Vi vælger hver måned nye spændende zinfandel-vine til vores udvalg. Altid de mest spændende Zinfandels på lager.

Altid den samme lave pris

Vi holder priserne nede, så du får mest muligt for pengene. Hver gang du handler på Zinfandelshop.dk

Hurtig levering med GLS

Vi sender med GLS og du får som udgangspunkt altid pakken dagen efter, hvis du bestiller inden kl 15, på en hverdag.

Nye vine hver måned

Zinfandel er ikke kun en populær drue i Californien - det er også blevet en sværvægter herhjemme, hvor de danske forbrugere for alvor har fået øjnene op for druens enorme potentiale. Zinfandel er en mangesidet drue, hvorfor den bruges i et hav af forskellige vine med forskellige udtryk, hvilket hurtigt har gjort den til et populært valg i Danmark, hvor salgstallene er stødt stigende.  

April er Zinfandel-måned. Zinfandel passer perfekt til foråret, der går på hæld, så vi kan blive klar til sommeren.

Opdag nye distrikter

Zinfandel vokser mange steder i verden, mest kendt er dog nok amerikansk Zinfandel. Noget af den bedste Zinfandel i verden, laves i Californien, i USA.

Vin til enhver anledning

Ligegyldigt om du er til Zinfandel i den lave prisklasse eller i den høje, har vi her på Zinfandelshop.dk hvad du søger. Vi er eksperter i Zinfandel, danskernes foretrukne druesort.

Fra Wien til Californiens hjertebarn

Zinfandel – eller Zin, som den også kaldes i populær tale – stammer oprindeligt fra Wien. I 1820’erne blev der importeret stiklinger fra den kejserlige “børnehave” i Wien. En af disse stiklinger var Zinfandel. I løbet af en god snes år havde druen fundet vej til Californien, hvor den i løbet af 1870’erne blev regionens mest dyrkede druesort.

Det skulle dog ikke vise sig at gå helt så let, og i slutningen af 1800-tallet invaderede vinlusen phylloxera de Californiske vinmarker, hvilket resulterede i, at kun nogle få af de oprindelige vinstokke klarede den. I begyndelsen af 1900-tallet blev Zinfandel-druen genplantet, og det viste sig, at nogle af de oprindelige vinstokke havde så stærkt et rodnet, at det havde overlevet vinlusen.

Siden gik druen dog meget af mode, og i mange år var den overset og undervurderet. Det var først i starten af 1990’erne, at Zinfandel fik sin anden guldalder, hvor den blev genopdaget, og man begyndte at lave seriøse og flotte vine på druen.

Dengang var druesortens es i ærmet, at den kunne sælges allerede i løbet af foråret, hvorimod konkurrenter som Cabernet Sauvignon krævede lagring.

Zinfandel, Primitivo eller Crljenak Kaštelanski? Kært barn har mange navne

Der har altid været en heftig debat om, hvorvidt Zinfandel og Primitivo er den samme drue, og det er da heller ikke til at undgå, at de to deler mange lighedstræk. Grunden til den lidt heftige diskussion kommer sig af, at Primitivo er et varemærke i Apulien, mens Zinfandel er det i Californien, og derfor holder både amerikanere og italienere fast i, at der er tale om to forskellige druesorter, hvorfor oprindelsen har været omgærdet af en del mystik.

En påstand, som begge parter holder fast i, selv efter at en DNA-test har bevist, at der er tale om en og samme drue. Striden vil ingen ende tage, og nu kæmper de to områder i stedet om, hvem der har importeret druen fra hvem, for endeligt at finde ud af, hvem der kan tage æren for den fantastiske drue.

Det har siden vist sig, at også den kroatiske Crljenak Kaštelanski er identisk med Zinfandel-druen. Den samme drue bærer således hele tre forskellige navne, afhængig af, hvor den dyrkes, og kappestriden om druens oprindelse vil nok aldrig tage en ende. Der er altså ikke tale om forskellige varianter, men grundet vindistrikternes forskellige terroir, kan der alligevel være stor forskel på Zinfandel fra eksempelvis Italien og Zinfandel fra USA.

Zinfandel - en drue med et tilhørsforhold?

I dag dyrkes Zinfandel i hele vinverden, hvor den er plantet på vinmarker i over 30 distrikter. Amerika ligger klart forrest i feltet, og ud af 30 distrikter er de leveringsdygtige i hele 19 forskellige vindistrikter, der dyrker druen. Derudover har Italien 8 distrikter og dernæst har Australien 3.

At Amerika har en klar førsteplads, vidner om, at det er her, druen har sit tilhørsforhold, og den dag i dag er det klart den mest fremtrædende drue i hele USA. Amerika har da virkelig også sprunget eksportmuren med hensyn til Zinfandel, som de i den grad har lykkedes at producere i så høj en kvalitet, at vinen er blevet et meget populært valg ikke kun i USA men i hele verden.

En alsidig drue – også på tværs af landegrænser

I Italien er druen i dag den 9. mest plantede drue, hvor den mestendels anvendes til at fremstille mørke, saftige og kraftige vine med en høj alkoholprocent. Tidligere blev druen dog som oftest anvendt i blends med nogle af landets lettere vine for at give dem mere fylde og tyngde.

Druen er blevet anvendt til alt fra rosé til en plump, tyk portvin, men i dag anvendes den hovedsageligt til tørre, solide og kraftige rødvine, med intense duftnoter af solbær, som har en levetid på 10 år og i nogle tilfælde endnu længere. Zinfandeldruen kan sagtens stå alene, så selvom den nogle gange ses i blandinger med Cabernet Sauvignon, klarer den sig måske bedst alene.

Zinfandel kommer særligt godt overens med egetræsfade, og grundet dens enorme udbredelse og popularitet i USA, kan vinen fås i alle prisklasser – fra de svimlende til de helt små. På grund af dens massive popularitet i USA, er det dog sjældent, at de dyreste vine når helt til Europa, hvorfor det er usædvanligt, at vi får lov til at opleve dem her i Danmark.

Grundet druens popularitet har vinavlere i både Sydafrika og Australien også kastet sig over dyrkningen af Zinfandel, og selvom det kan være en svær drue at dyrke, har dette faktisk kastet nogle ganske fornuftige vine af sig.

En avanceret drue, som kræver det rette terroir og særlige færdigheder

På trods af at zinfandel-druen er så udbredt, som den er, er den bestemt ikke nogen nem drue, at have med at gøre.

Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får god tid til at blive helt modne. Den færdige vin skal nemlig helst nå op på en alkoholprocent på 14, for at vinens frugtighed træder frem. For at kunne nå dertil, kræver druen masser af sol og varme, hvilket der er rigeligt af i både Californien og Syditalien, hvor druen dyrkes mest. Dog har Californien bedre forhold for druen, hvor vekslingen mellem kolde nætter og varme og solrige dage giver helt optimale forhold for druen. Begge steder produceres vine, der nærmer sig 16-17 procent alkohol, hvilket ud over masser af sol, kræver særlige færdigheder i vinkælderen, for at kunne tæmme det høje indhold af alkohol.

En af de helt store udfordringer er, at Zinfandel-druerne ofte modnes ujævnt, hvilket resulterer i, at der på den samme klase kan sidde både bitre, grønne druer og fuldmodne blå druer. Og lige så snart druerne er blevet modne, begynder det at tørre ud, så det er helt essentielt for et godt resultat, at de plukkes hurtigt. Derfor egner vinstokkene sig bedst til dyrkning i varmt, men ikke for varmt klima, hvor vinmarkerne også helst skal ligge i højderne.

Zinfandel kræver et helt særligt klima, hvor balancen mellem sol og varme kan være svær at ramme, og det kræver ligeledes dygtige vinproducenter og det helt rigtige, forsigtige håndelag, for at kunne balancere Zinfandelvinens høje indhold af sukker og alkohol.

Jo senere Zinfandel høstes, jo mørkere bær findes i vinen, hvor de mest ekstreme varianter hælder i retning mod rosiner og svesker.

I USA anses Dry Creek Valley for at være Zinfandeldruens højborg, idet der her er næsten perfekte forhold for den ellers lidt krævende drue. Her resulterer kombinatinen af varme dage og kølige nætter i en fin balance i modningsprocessen, der giver saftige vine med en god syre samt noter af krydret peber og frugtige brombær.

I Syditalien er det Primitivo di Manduria, der anses for at lave de bedste vine på Zinfandel (eller rettere sagt Primitivo) druen. Vine fra denne region er dog langt mere rustikke, end de tilsvarende fra Californien, da vine fra de italienske område ofte mangler syren til at balancere det høje indhold af alkohol.

Den perfekte Zinfandel anses for at være en vin, der formår at balancere mellem tanniner, alkoholniveau, varierende karakteristik og terroir.

Zinfandel har gået sin sejrsgang over hele verden i løbet af de sidste 10 år, hvor den efter en stillestående periode i løbet af 1990’erne formåede at etablere sig selv igen. At druen er et meget populært valg vidner stigende salgstal om – og det er ikke kun i Danmark, vi er blevet glade for druen, også resten af verden har opdaget dens kvaliteter og store potentiale.

Zinfandel passer godt ind i den nye trend, hvor særligt fuldfede, kraftige og intense vine med høje alkoholprocenter og gerne med restsukker, er blevet et populært valg. Denne trend er ofte kombineret med en ny, eksperimenterende og kreativ tilgang til vinproduktionen med farverige etiketter, opfindsomme vinnavne og store, tunge flasker med pondus i designet, der klæder spisebordet.

Vine på Zinfandel har vundet indpas hos hele verden, men særligt i Danmark synes vi at være glade for de intense vine, hvorfor salget stadig er stigende.

Alt efter terroir kan Zinfandel-vine have meget forskellig karakter, dog med det fællestræk, at druerne oftest bruges til at lave mørke og kraftige rødvine. Vinens noter afhænger dog i høj grad af, hvilke området den er dyrket i. Zinfandel-vine fra køligere områder har eksempelvis ofte noter af røde bær såsom hindbær, mens vine dyrket i varmere områder vil have mere krydrede og mørke noter af blandt andet anis, peber og brombær.

Zinfandel bruges til mange forskellige typer vin, idet den kan give fylde til de lettere og friske hvidvine, mens den også egner sig fænomenalt til de tunge, intense og lagrede rødvine.

Som udgangspunkt giver Zinfandel typisk stor fylde og intensitet ved hjælp af et højt sukkerindhold og højt indhold af tanniner, der gør vinen særligt egnet til længere tids lagring. Vinen er oftest karakteriseret ved et højt alkoholniveau, da dette er nødvendigt for at få vinens frugtighed til at træde i karakter.

Zinfandel er som udgangspunkt en meget alsidig drue, hvorfor man altid kan finde en Zinfandel-vin, som falder i ens smag. Hvis man leder efter den perfekte vin til skovturen eller sommeraftener på terrassen, er de let tørre White Zinfandel eksempelvis et oplagt valg, da de er lette og forfriskende. Er man derimod på udkig efter en mere rig og fyldig rødvin, er Zinfandel i den grad også leveringsdygtig i den afdeling.

Zinfandel går godt til..

Alt efter hvilken type Zinfandel, du foretrækker, vil der være forskel på, hvilke retter, de passer til, og Zinfandel-vine kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker helt over til det krydrede med noter af peber, kanel og allehånde.

Det siges, at en god Zinfandel er en mørk og lidt tør rødvin med en blød tekstur, som er proppet med smags- og duftnoter af brombær, jordbær, chokolade og svesker – såfremt vinen er til den søde side. Er den til den krydrede side vil man i stedet opleve noter af tobak, kanel og allehånde.

De sødmefulde zinfandels går som udgangspunkt godt til grill- og barbecue-mad, men en god Zinfandel kan også gøre underværker for retter med mørkt fjerkræ såsom gås eller vildtfugle. Prøv den også til kalv, okse eller flødebaserede retter samt simreretter med svin eller kalv.

En god tommelfingerregel er, at vine fra USA ofte er søde og krydrede, mens vine fra Syditalien i højere grad er præget af en gennemtrængende bærduft.

Hvis du leder efter en Zinfandel, der skal gå til et bestemt ret, kan du læse meget mere om de enkelte vine i de givne produktbeskrivelser.